Hvis du har særlige kompetencer inden for et fag, så ved du sandsynligvis hvor irriterende det er at se et emne forenklet til tre eller fem punkter, en tommelfingerregel eller andre meget enkle fremstillinger.
Indrømmet – punktopstillinger og forenklinger gør det lettere at sælge budskabet og de er i et vist omfang nødvendige for at nå ud, men desværre forsimpler de også ting – og kan udvikle sig til direkte misvisende myter.
Myten om at hovedparten af kommunikationen ligger i kropssproget
Myten om kropssprogets dominerende betydning bliver præsenteret i mere eller mindre faste procentsatser, men som regel angives det at mere end 80-90% af det, vi kommunikerer, sker igennem kropssproget. I de mest præcise præsentationer fordeles det således: 55% er knyttet til kropssproget, 38% til stemmen og de sidste sølle 7% af det vi kommunikerer, har med ordene at gøre.
Myten har sin baggrund i reelle forskningsresultater, gjort af Albert Mehrabian, men igennem forenkling og forvanskning, så er forskningens resultater blevet til en regel, der gælder for al kommunikation.
Der bliver ikke taget det vigtige forbehold at det er i særlige kommunikationssituationer at man kan dele kommunikationen op i disse procentangivelser.
Ukritisk videreformidling
Et eksempel på, hvordan myten om kropssprogets betydning og dens procentangivelser ukritisk formidles videre, kan bl.a. ses i Telenors TV-reklamer. Den linkede udgave her er svensk, men samme reklamer kunne ses i danske versioner. “Vidste du at kropssproget står for 55% af kommunikationen mellem mennesker …”
Generelt er mange udsagn om kropssprog stærkt forenklede – måske fordi vi som mennesker gerne vil have et svar der gælder i alle henseender. En nem løsning og afkodning.
Der er blandet andet det kendte eksempel med at korslagte arme betyder at personen er afvisende. Som Max Atkinson også fremhæver (i sin bog “Lend Me Your Ears”) så kunne det være at personen frøs lidt eller trængte til en anden siddestilling og savnede et armlæn?!
Hvad der kan være et muligt tegn på en afvisende holdning bliver til den eneste rigtige afkodning af kroppens adfærd.
Men hvis vi tillægger kropssproget for stor vægt, så får vi virkelig problemer med vores kommunikation – for så skal vi alene være fokuseret på hvordan vi står, går og gestikulerer – og så er der ikke meget plads til at være fokuseret på budskabet. Samtidig med at vi læser alle mulige slags signaler fra dem vi taler til – og hvis lokalet er lidt koldt, så kan vi tro at folk i salen er afvisende, og helt unødvendigt vælge en defensiv tilgang til det vi har på hjertet.
Hvad med talerens troværdighed?
Tredelingen i kropssprog, stemme og ord mangler også væsentlige elementer som f.eks. ethos – talerens troværdighed. Hvis dem som du taler til kender dig i forvejen, så har de en eller anden mening om dig. Hvad enten den er positiv, neutral eller måske ligefrem negativ, så har det indflydelse på hvordan din personlige fremtræden og det du siger opfattes.
Og pudsigt nok siger eksemplet med denne myte mere om argumentation end om kropssprog. Tankevækkende er det at myten har fået så godt et fodfæste blandt kommunikationsfolk – det må blandt andet tillægges at det gøres igennem en påstand om videnskabelige belæg.
Creativity Works har lavet en fin video, der enkelt og klart viser hvorfor denne myte ikke holder – og kort fortælle hvad den oprindelige forskning var baseret på.
Sammenhængen mellem indhold og form
Ligesom en fængende indpakning af budskabet – som i dette tilfælde en enkel, humoristisk og informativ video – har væsentlig betydning, så har stemme og kropssprog det også for det personligt leverede budskab. Indhold og form hænger sammen og vælger du alene at træne din personlige fremtræden uafhængig af hvad du har på hjertet, så kan din arbejdsindsats nemt vise sig at være forgæves. Når du går hjem fra et kursus i stemmetræning eller personlig fremtræden, så bør du huske at ordene som bruges til at formidle budskabet har stor relevans. Træning af din personlige fremtræden alene gør det ikke – og træningen skal være i overensstemmelse med din personlighed.
Kropssprog er vigtigt, men bør tænkes ind i en helhed og sammenhæng mellem de elementer, der udgør formen og indholdet.
… og i øvrigt fortjener Albert Mehrabians forskning at blive brugt på de præmisser den er lavet ud fra.
Du kan se videoen her.
Seneste kommentarer