Kampagne mod Mehrabian-myten

11 aug

I begyndelsen af januar skrev jeg årets første blogindlæg med et ønske om at bidrage til at lægge en meget misvisende kommunikationsmyte i graven.

Jeg er langt fra den første med det ønske, som har skrevet om det – og heller ikke den sidste. Hen over de seneste sommermåneder har flere af de engelsksprogede kommunikationsblogs jeg læser taget kampen op mod myten.

For at støtte op om sagen, så vil jeg gerne henvise til to af de gode blogindlæg, der uddyber og forklarer. Olivia Mitchell skriver på bloggen “Speaking about Presenting” og har et fint uddybende indlæg Mehrabian-myten og med indlægget begyndte hun “Stop the Mehrabian Myth” kampagnen.

Max Atkinson, engelsk kommunikations researcher, konsulent og forfatter til bøger som “Our Masters’ Voices” og “Lend Me Your Ears” fulgte Olivia Mitchells opfordring og delte en rigtig god tegneseriestribe med myten som udgangspunkt.

Olivia Mitchells blogindlæg indeholder også en liste over nogle af de kommunikationsfolk som har skrevet om myten.

Lad dette være endnu et lille bidrag til kampen mod Mehrabian-myten – i håb om at andre dansksprogede kommunikationsbloggere og skribenter har lyst til at tage del i kampen.

Tags:,

Med et stænk af rødt

6 aug

Fredag d. 30. juli var Helle Thorning-Smidt på Ekstra Bladets spiseseddel. Grunden var den verserende sag om hendes ægtefælles skatteforhold – og lad mig allerede nu glæde dem, som er trætte af Helles skatteforhold og Lenes ferieplaner – dette indlæg handler  ikke om den konkrete skattesag.

At Helle Thorning-Smidt er på forsiden af et formiddagsblad er i sig selv ikke noget særligt. Det er hun og andre politikere ofte. Det er det visuelle i den aktuelle spiseseddel der er værd at hæfte sig ved.

Spisesedlerne fra Ekstra Bladet trykkes på gult papir med to trykfarver: sort og rød.

Normalt bruges den røde til logoet og den sorte til overskrifter og billeder, men på denne spiseseddel er den røde trykfarve også brugt i billedet.

At trykke et billede i to farver er heller ikke noget særligt – det kaldes duotone og kan give fotos en ganske fin effekt, hvis man kun har to farver at gøre godt med i trykprocessen.

Det er dog ikke alene som duotone at Ekstra Bladet har brugt den røde farve. Læber og ikke mindst Helle Thornings-Smidts kinder har fået ekstra med rødt. Med fraværet af de andre farver, så fremtræder den røde stærkere.

På den måde bliver et forholdsvis neutralt billedet af Helle Thorning-Smidt givet en subtil men også ganske effektiv virkning. For hvad betyder det når folk rødmer?

Jeg vil vove den påstand at det ikke er helt tilfældigt at Ekstra Bladet har valgt at lægge den røde farve på billedet.

Sammen med overskriften: ”Selv Helles venner undrer sig: Hold kæft hvor er hun dum” så virker det endnu stærkere at kunne se en rødmende og dermed flov socialdemokratisk partileder på forsiden.

Billedet kommer på den måde også til at virke som en skjult argumentation i forhold til hele sagen. Hun har gjort det for hun rødmer og er flov – du kan jo selv se det!?

- o 0 o -

Tags:, ,

Ords virkning

8 feb

Ord er værdiladede. Et bestemt ordvalg kan være med til at forme en debat. F.eks. er der forskel på om man kalder abort for ”fosterdrab” eller ”svangskabsafbrydelse”. Analyserer du modstandere og fortaleres sprogbrug vil du hurtigt kunne se hvem der foretrækker at bruge hvilket ord om abort. Selv ved at kalde abort for ”abort” kan det have kommunikative fordele og ulemper for den der bruger ordet.

Eksemplet omkring abort bliver ofte taget frem, men et  alternativt og meget aktuelt eksempel er at finde i nyheden som ramte medierne i torsdags.

Thrombo-hvad-for-noget
EU vil godkende at enzymet thrombin i fødevarer, men fænomenet klinger allerede mest velkendt under navnet ”kødklister”.

Det er sikkert ikke tilfældigt. For ordet ”kødklister” klinger godt og har en værdiladning der tjener visse interessenter rigtig godt.

  • Ordets værdiladning – ”klister” er ikke negativt som sådan, men bruges det i sammenhæng med mad, så bliver det til noget negativt. Kødklister er uden tvivl negativt ladet.
  • Det sammensatte ord er i sig selv et bogstavrim kødklister. Det gør at det huskes lettere og dermed bliver brugt oftere. Dansk Folkepartis ”Nej til kødklister” klinger stærkere end ”Nej til thrombin”
  • Ordet ”kødklister” skaber også lettere billeder end fremmedordet thrombin, som vil kræve en forklaring for de fleste.

Kan du finde et positivt alternativ?
Modstanderne af thrombin i fødevarer har en god sag – i hvert fald hvis vi skal kigge på sproget alene.

Det er nemlig meget svært at finde et positivt alternativ. ”Kødlim” giver ikke værdiladningen et nævneværdigt løft i positiv retning. I synonymordbogen under ordet lim kan man finde det mere neutrale alternativ ”bindemiddel”. Ordet ”kødklister” er måske ikke ligefrem lyrisk, men ”kødbindemiddel” mangler til gengæld bogstavrimet og rytmen i ordet er ringere end i ”kødklister”. Fortalere for tilladelse til at bruge thrombin i fødevarer kan håbe på at  fremmedordet thrombin over tid bliver lige så velkendt som fremmedordet abort var det engang.

For fremmedordet er ikke lige så billedskabende og kan virke mere neutralt. Ulempen her og nu er blot at det er et fremmed ord og at flertallet ikke ved hvad det betyder. Et alternativ er nødvendigt.

Så ser vi alene på ordets magt, så står modstanderne af ”kødklister” stærkt.

Eksemplet med ”kødklister” understreger at ord er værdiladede og at det rigtige ord kan hjælpe din sag godt på vej.

- o 0 o -

Du kan iøvrigt høre Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn fortælle om ordet kødklister på dr.dk.

Tags:, , ,

Nej, 93% af kommunikationen sker IKKE via kropssproget

4 jan

Hvis du har særlige kompetencer inden for et fag, så ved du sandsynligvis hvor irriterende det er at se et emne forenklet til tre eller fem punkter, en tommelfingerregel eller andre meget enkle fremstillinger.
Indrømmet – punktopstillinger og forenklinger gør det lettere at sælge budskabet og de er i et vist omfang nødvendige for at nå ud, men desværre forsimpler de også ting – og kan udvikle sig til direkte misvisende myter.

Myten om at hovedparten af kommunikationen ligger i kropssproget
Myten om kropssprogets dominerende betydning bliver præsenteret i mere eller mindre faste procentsatser, men som regel angives det at mere end 80-90% af det, vi kommunikerer, sker igennem kropssproget. I de mest præcise præsentationer fordeles det således: 55% er knyttet til kropssproget, 38% til stemmen og de sidste sølle 7% af det vi kommunikerer, har med ordene at gøre.

Myten har sin baggrund i reelle forskningsresultater, gjort af Albert Mehrabian, men igennem forenkling og forvanskning, så er forskningens resultater blevet til en regel, der gælder for al kommunikation.
Der bliver ikke taget det vigtige forbehold at det er i særlige kommunikationssituationer at man kan dele kommunikationen op i disse procentangivelser.

Ukritisk videreformidling
Et eksempel på, hvordan myten om kropssprogets betydning og dens procentangivelser ukritisk formidles videre, kan bl.a. ses i Telenors TV-reklamer. Den linkede udgave her er svensk, men samme reklamer kunne ses i danske versioner. “Vidste du at kropssproget står for 55% af kommunikationen mellem mennesker …”

Generelt er mange udsagn om kropssprog stærkt forenklede – måske fordi vi som mennesker gerne vil have et svar der gælder i alle henseender. En nem løsning og afkodning.
Der er blandet andet det kendte eksempel med at korslagte arme betyder at personen er afvisende. Som Max Atkinson også fremhæver (i sin bog “Lend Me Your Ears”) så kunne det være at personen frøs lidt eller trængte til en anden siddestilling og savnede et armlæn?!

Hvad der kan være et muligt tegn på en afvisende holdning bliver til den eneste rigtige afkodning af kroppens adfærd.

Men hvis vi tillægger kropssproget for stor vægt, så får vi virkelig problemer med vores kommunikation – for så skal vi alene være fokuseret på hvordan vi står, går og gestikulerer – og så er der ikke meget plads til at være fokuseret på budskabet. Samtidig med at vi læser alle mulige slags signaler fra dem vi taler til – og hvis lokalet er lidt koldt, så kan vi tro at folk i salen er afvisende, og helt unødvendigt vælge en defensiv tilgang til det vi har på hjertet.

Hvad med talerens troværdighed?

Tredelingen i kropssprog, stemme og ord mangler også væsentlige elementer som f.eks. ethos – talerens troværdighed. Hvis dem som du taler til kender dig i forvejen, så har de en eller anden mening om dig. Hvad enten den er positiv, neutral eller måske ligefrem negativ, så har det indflydelse på hvordan din personlige fremtræden og det du siger opfattes.
Og pudsigt nok siger eksemplet med denne myte mere om argumentation end om kropssprog. Tankevækkende er det at myten har fået så godt et fodfæste blandt kommunikationsfolk – det må blandt andet tillægges at det gøres igennem en påstand om videnskabelige belæg.

Creativity Works har lavet en fin video, der enkelt og klart viser hvorfor denne myte ikke holder – og kort fortælle hvad den oprindelige forskning var baseret på.

Sammenhængen mellem indhold og form
Ligesom en fængende indpakning af budskabet – som i dette tilfælde en enkel, humoristisk og informativ video – har væsentlig betydning, så har stemme og kropssprog det også for det personligt leverede budskab. Indhold og form hænger sammen og vælger du alene at træne din personlige fremtræden uafhængig af hvad du har på hjertet, så kan din arbejdsindsats nemt vise sig at være forgæves. Når du går hjem fra et kursus i stemmetræning eller personlig fremtræden, så bør du huske at ordene som bruges til at formidle budskabet har stor relevans. Træning af din personlige fremtræden alene gør det ikke – og træningen skal være i overensstemmelse med din personlighed.

Kropssprog er vigtigt, men bør tænkes ind i en helhed og sammenhæng mellem de elementer, der udgør formen og indholdet.

… og i øvrigt fortjener Albert Mehrabians forskning at blive brugt på de præmisser den er lavet ud fra.

Du kan se videoen her.

Tags:, , , , ,

Uncialer – husk også at tænke indhold

4 dec

Form og indhold hænger sammen – og det er vigtigt at tænke begge dele med hvis du vil lave uncialer.

Uncial er det typografiske begreb for at tage første bogstav i begyndelsen af en tekst og gør det stort. Uncialer har en lang stolt tradition i typografiens historie og der er mange forskrifter at forholde sig til, hvis det skal se godt ud.

I moderne layout bruges uncialer ikke så tit og som regel ser de ud som om at de er kastet på med en skovl, da nutidens tekniske løsninger ikke giver samme muligheder for at justere f.eks. knibning, som datidens fjerpenne og blysats gjorde.

Alt dette relaterer til formen, men man skal også tænke indhold. Hvad sker der med det ord, som benyttes?

Eksemplet er taget fra gratisbladet Frikvarters november udgave (side 25) og det blev bemærket af min datter, der gjorde mig opmærksom på det. Det er altså ikke kun en krakilsk fagidiot, som jeg , der spotter denne fejl, men også målgruppen for selve bladet.

Eksemplet understreger at hvis man vil bruge uncialer i sin tekst, så stiller det krav til forfatteren. Det er nemlig ikke lige meget hvilke ord der benyttes. Det konkrete eksempel viser at første ord i linien er ”Basshunter” og ved at gøre B’et til et uncial, så har det indflydelse på ordets indhold og forståelsen af det. For resten af ordet – uden B’et – har også en betydning. Det var næppe den betydning tekstforfatteren havde i tankerne, da han skrev sin artikel.

Form og indhold hænger sammen – og det er vigtigt at tænke begge dele med hvis du vil lave unicialer.

Unicial er det typografiske begreb for at tage første bogstav i begyndelsen af en tekst og gør det stort. Unicialer har en lang stolt tradition i typografiens historie og der er mange forskrifter at forholde sig til, hvis det skal se godt ud.

I moderne layout bruges unicialer ikke så tit og som regel ser de ud som om at de er kastet på med en skovl, da nutidens tekniske løsninger ikke giver samme muligheder for at justere f.eks. knibning, som datidens fjerpenne og blysats gjorde.

Alt dette relaterer til formen, men man skal også tænke indhold. Hvad sker der med det ord, som benyttes?

Eksemplet er taget fra gratisbladet Frikvarters november udgave (side 25) og det blev bemærket af min datter. Det er altså ikke kun en krakilsk fagidiot, som jeg , der spotter denne fejl, men også målgruppen for bladet.

Eksemplet understreger at hvis man vil bruge unicialer i sin tekst, så stiller det krav til forfatteren. Det er nemlig ikke lige meget hvilke ord der benyttes. Det konkrete eksempel viser at første ord i linien er ”Basshunter” og ved at gøre B’et til et unicial, så har det indflydelse på ordets indhold og forståelsen af det. For resten af ordet – uden B’et – har også en betydning. Det var næppe den betydning tekstforfatteren havde i tankerne, da han skrev sin artikel.

Tags:, ,

Gør valgplakaterne de Radikale anonyme?

16 nov

Hvis du bor eller har din gang i København, så har du måske lagt mærke til Radikale Venstres valgplakater? Eller måske har du ikke?

radikale (1) - Kopi radikale (2) - Kopi

I København er de Radikales valgplakater udformet som vist ovenfor, og jeg har, som billederne viser, kunne identificere to versioner. En version der er en illustration samt ordene: ”Bondam. Mere København.” Den anden version er mere i tråd med en typisk valgplakat med foto af kandidaten og kandidatens navn. Den grafiske stil er holdt ens med den kraftige ramme med runde hjørner og de to farver: hidsig neongrøn og blå.

piktogramPiktogrammer
Jeg vil først dvæle et øjeblik ved versionen med illustrationen. Det er ikke en hvilken som helst form for illustrationer, som der benyttes på plakaterne. Det er piktogrammer. Rammen med runde hjørner og illustrationens streg kender de fleste af os fra dagligdagen. Vi ser den oftest når vi skal finde toilettet.

Det betegnende ved piktogrammer er at de meget enkelt uden ord skal gøre en mening klar. Piktogrammer skal kunne forstås uden ord. Desværre har jeg ikke kunne gennemskue hvad de Radikale vil sige mig med de to piktogrammer jeg har set på deres valgplakater. Eksemplet på billedet er en mand, der smider noget i skraldespanden. Et andet eksempel er en dame, der går med en barnevogn.

Mere København - Stem på Radikale Venstre - Kommunalvalg 2009_1258129619877Jeg er ikke blevet klogere ved at gå ind på hjemmesiden merekbh.dk. En hjemmeside jeg først finder ved en del søgen efter Radikale Venstre – København. I forbindelse med kommunalvalget, så har de Radikale i København oprettet siden merekbh.dk. Her kan jeg genkende trækkene fra valgplakaternes grafiske stil, men de to piktogrammer fra valgplakaterne er ikke at finde blandt de 11 piktogrammer som pryder forsiden. De skal illustrere de elleve områder Radikale Venstre har oplistet for at uddybe hvad de vil i København.

På trods af at jeg gør en ekstra indsats for at undersøge hvad pointen er, så bliver jeg ikke klogere.

Med min kommunikationsfaglige baggrund, så kan jeg ikke lade være med at overveje, hvad idéen med piktogrammerne er? Hvorfor er denne form for illustrationer valgt og hvilken signalværdi tillægger de Radikale i København dem?

Valget må have været vigtigt for det har været styrende for plakaternes udformning – også de plakater, der skal præsentere kandidaterne. Desværre hjælper den meget kraftige grønne ramme fra piktogrammerne ikke på billedernes fremtoning. Den kraftige ramme stjæler opmærksomhed og plads samt tvinger motivet til at være kvadratisk, hvilket portrætfotos sjældent er. Det tvinger igen til nogle ikke særlige heldige beskæringer af kandidaternes ansigter (og så vil jeg slet ikke begynde at forklare hvordan skriftvalget gør det meget svært at læse teksten i farten).

Idé med muligheder, men …
I sin sammenhæng på hjemmesiden kan idéen med piktogrammerne og farvevalget godt komme til at fungere, men når de flyttes til papirmediet, så begynder det at skride. Farverne fungerer ikke på samme måde og illustrationen står alene og får ikke det løft som hjemmesidens andre elementer kan bidrage med.

Noget andet meget kendetegnende ved piktogrammer er at de har de mest anonymiserede former for mennesketegninger. En standardiseret form for tændstikmænd. Intet ansigt. Det kan ikke blive mere anonymt.

Det anonyme udtryk kan være valgt for at den brede befolkningsskare i København kan identificere sig med illustrationen, men spørgsmålet er om konsekvensen af piktogrammerne er en anden. Nemlig at Radikale Venstre opfattes som anonyme?

“De er svære at gribe”
I onsdags (d. 11. november ’09) kunne TV2-Lorry refererer til en undersøgelse fra Gallup, der bl.a. viste tilbagegang for Radikale i København. Du kan se indslaget her.

I indslaget interviewes Robert Klemmesen, lektor på Institut for statskundskab, SDU. Han udtaler bl.a. at han tror at mange vælgere synes Radikale Venstre har været anonyme i deres politiske fremtoning.
TV2-Lorry havde også interviewet københavnere og udtalelserne lyder: ”De er ved at være rimelig anonyme” og ”De er svære at gribe. Jeg synes de har mistet noget af deres profil”.

Det har fået mig til at overveje om det er plakaternes anonymitetssignaler, der bidrager til denne opfattelse?

Bedre udnyttelse af plakaterne
Den måde som plakaterne er udformet på lægger op til at du skal se dem i sammenhæng med deres hjemmeside. Der er brug for en yderligere forklaring. Der er ikke taget højde for at plakaterne i udgangspunkt står alene og borgeren på gaden får ikke meget forståelse af hvad Radikale Venstre vil i København.

De Radikale kunne have udnyttet plakaten som det medie, der kunne henlede opmærksomheden på deres særlige hjemmeside i forbindelse med kommunalvalget. I stedet for at skrive ”Mere København”, så kunne de have skrevet merekbh.dk og have henledt folks opmærksomhed på at svarene kan findes på hjemmesiden. Denne kobling udnyttes slet ikke og det er op til folk selv at tænke videre. En kobling der iøvrigt heller ikke udnyttes af andre partier.

Valgplakaters virkning
Hver gang der er valg, så sættes der spørgsmålstegn ved om valgplakaters virkning.
Hovedvægten af de udtalelser fra eksperter, som kan findes på internettet må være nedslående læsning for dem der sætter plakaterne op.

– Lars Pynt Andersen, lektor i strategisk kommunikation, citeres hos DR Fyn for at sige at de generelt virker meget lidt, men de har stor betydning i forhold til mobiliseringen og holdånden i de politiske partier.

– Henrik Byager citeres for at sige at plakaterne ikke flytter stemmer og skal man tro gentofte.lokalavisen.dk, så mener han at det er spild af tid og penge.

– Orla Vigsø, lektor på Örebro universitet, har begået et studie i valgplakater i 2002 blandt svenske valgplakater. Hans konklusion er bl.a. at valgplakater ikke flytter stemmer. De er stemmesamlende. Læs evt. hans artikel om valgplakater på Kommunikationsforum.

Der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der kan give os et klart svar på hvad effekten af valgplakaterne er. Det vil efter min mening også være næsten umuligt at måle på valgplakaternes effekt, da det er svært at isolere valgplakaternes virkning. Når krydset sættes på stemmesedlen bag det blå forhæng, så er det summen af indtryk, standpunkter og overvejelser, der i sidste ende styrer hvor blyanten sætter det grå kryds.

Men jeg synes det er interessant at se sammenfaldet mellem folks udtalelser om Radikale Venstre i København og det grafiske udtryk på deres valgplakater.
Er valgplakaternes betydning så lille som der lægges op til eller er det fordi vi ikke kan påvise effekten at vi ikke tror den er der?

<a href=”http://www.flickr.com/photos/39084103@N05/4109697824/” title=”radikale (1) – Kopi by Green kommunikation, on Flickr”><img src=”http://farm3.static.flickr.com/2501/4109697824_4b97187f40_m.jpg” width=”191″ height=”240″ alt=”radikale (1) – Kopi” /></a>

Tags:, , , ,

Er iStockphoto begyndt at sælge malergrej?

13 nov

For nylig faldt jeg over dette eksempel på en ærgerlig forglemmelse på et panelrullesæt fra Netto.

malerrulle

Det er nemt at finde anvendeligt billedmateriale til tryksager, emballage eller hjemmesider via Nettet.

Som regel er der indsat vandmærke i billederne, for at forhindre at de bliver anvendt uden at der betales for dem. Vandmærket fjernes så, når man har købt det enkelte billede. Det er bl.a. tilfældet med billeder fra iStockphoto.

I forbindelse med den grafiske udformning vurder man forskellige alternativer og her kan man sagtens bruge de vandmærkede billeder internt, indtil en beslutning er taget. Herefter køber man de valgte billeder i vandmærkefri udgaver.

mallerrulle 6 mallerruller

Eksemplet her viser at der har manglet en kontrol, som sikrede at det rigtige billede uden vandmærke blev sat ind i stedet for den midlertidige udgave. Resultatet blev at tusindvis af emballager til malerruller havnede på hylderne i Netto med vandmærke.

Almindelige mennesker har ikke noget forhold til iStockphoto og genkender sandsynligvis ikke vandmærket i panelerne, men dem, der gør, undrer sig nok over at dette logo pludselig figurerer på emballagen til en malerrulle.

De fleste vil nok konkludere at det er en fejl, men som forbruger kan jeg også overveje om det er fordi, der ikke er betalt for billedet – og så får fejlen pludselig konsekvenser for hvordan producenten af malerrullerne opfattes i situationen: ”Er det sjusk eller er det fusk?”

I dette tilfælde står der ikke navn på producenten. Der står kun at malerrullerne er produceret for Netto Danmark A/S og dermed er det Netto, der må leve med at fejlen (i hvert fald hos kunder som ved hvem iStockphoto er) kan påvirke hvordan deres brand opleves.

Tags:, ,

Når farven er forkert

5 nov

Hvis du så denne æggebakke på afstand og ikke kunne læse teksten, hvilken type æg ville du så forvente den indeholdt?

DSC_0136

Dette billede er et eksempel på hvordan vi associerer særlige farver med bestemt varer. Hvis man kan bruge begrebet genreforventninger om farver på emballage, så er forventningerne til farvevalget blevet brudt i dette eksempel.

Tilbage i april skulle jeg købe æg. Det skulle være de sædvanlige økologiske, men jeg kunne ikke finde dem. Jeg kiggede og kiggede på hylderne i mit supermarked, hvor de plejede at være, men så kun nogle bakker med 12 almindelig buræg. Troede jeg.

Jeg gav op og prøvede i et andet supermarked. Her var siutationen den samme. Indtil jeg begyndte at overveje at købe de almindelige æg og nærkiggede på emballagen. Æggebakken med den røde stribe viste sig at indeholde økologiske æg.

På emballagen havde Hedegaard givet plads til en opfordring om at støtte et velgørende projekt i Sierra Leone. Derfor var layoutet blevet ændret fra det sædvanlige med farver i hhv. grønne og gule farver, alt efter om bakken indeholder æg fra fritgående høns eller økologisk æg.

Hedegaard brød med emballagens sædvanlige look og samtidig brød de med den signalfarve som deres varer ellers er kendt for. Tilbage står det spørgsmål jeg godt kunne tænke mig at kende svaret på. Kostede det noget for deres omsætning at de lavede dette designskift i nogle uger? Hvad tror du?

Tags:, , , ,

Kommunikationsfaglig blog sat i søen

4 nov

Så bliver Green Kommunikations faglige blog sat i søen. Samtidig med at Green Kommunikations ny hjemmeside er ved at blive lanceret, så sættes et længe ønsket projekt med en weblog om kommunikation også i søen.
I udgangspunkt skrives blogindlæggene af Nana Holm Green, der er partner i Green Kommunikation.

Ligesom Green Kommunikation, så er Nanas tilgang til kommunikation bred. Derfor vil indlæggene handle om det mundtlige og det skriftlige og alle de detaljer, der knytter sig til områderne.

I skrivende stund er bloggen under konstruktion, så layout, widgets og andet vil ændre sig løbende over den kommende tid. Vi håber, at du vil bære over med udseendet, mens vi arbejder på at lave tilpasningerne.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.